Stine Primdahl
Som elev hos Stine kommer du til at arbejde med din stemme i et trygt arbejdsrum med fokus på at udforske din lyd og dit personlige udtryk.
Uddannelse
- Skuespillerskolen Ophelia
- Complete Vocal Institute (1-årig)
- Composing, Music Production and Songwriting på Rytmisk Center
Stine er uddannet skuespillerinde, og har en masse sang- og sceneerfaring. Om du ønsker at arbejde målrettet mod noget konkret, som f.eks. optagelse på en sangeruddannelse, en koncert m.m, så tilpasser Stine undervisningen, så du får mest ud af den og er bedst muligt klædt på til at opnå dine mål, og vigtigst glæden ved at synge.
I undervisningen tager Stine altid udgangspunkt i den enkelte elev og trækker på Complete Vocal Institutes stemmeteknik og pædagogiske principper, som blandt andet bygger på respekten for, at vi alle er forskellige både i f.eks. indlæringsstil og musiksmag, og hun er derfor altid omhyggelig med at lytte sig ind til elevens specifikke ønsker og behov.
I sin undervisning trækker hun også på sin erfaring som uddøvende skuespiller og performer – både på scenen og i film og tv, hvor presset ofte er stort og performeren samtidig ønsker at føle sig “fri” i sine præstationer. Det kræver både selvtillid og sikkerhed i sin teknik og det er noget Stine altid ønsker at bygge op hos elever, ligesom hun både fra sit arbejde med sine sangelever og på Det Danske Filmskuespillerakademi, hvor hun også har undervist, har erfaring med at arbejde med præstationsangst, hvis eleven skulle lide af dette, så de i stedet kan få en oplevelse af frihed på scenen.