”Sangen kræver din krop”
Angst og stress sætter sig i kroppen, og det går ud over sangstemmen. Det er tilgangen i Amanda Thomsens sangundervisning på Music Institute, og derfor oplever hun elever blive bedre til at håndtere angst og stress. Og til at synge.
Af Søren Engelbrecht
Hun skyder hovedet frem for at illustrere sit eksempel.
”Hvis folk har et meget fremskudt hoved, så kan jeg regne ud, at de har nogle heftige nakkespændinger. Eller hvis vi laver vejrtrækningsøvelser, og de kun kan trække vejret overfladisk i brystet, er de måske stressede. Kroppen fortæller meget om, hvordan vi har det.”
24-årige Amanda Thomsen er ikke fysioterapeut eller på anden måde kropsbehandler. Hun er sangunderviser på Music Institute of Copenhagen. Men der er måske alligevel en snert af kropsbehandler i hendes tilgang, for Amanda Thomsen har et holistisk syn på sin sangundervisning.
Det handler ikke bare om at lære de rette teknikker. Det handler ikke bare om at træne vejrtrækningsmusklerne. Det handler om at anerkende sammenhængen mellem tankerne, kroppen og sangen og give plads til at arbejde med det, der fylder mest.
”Sangen kræver din krop. Kroppen skal være til rådighed. Vejrtrækningen, der bor i kroppen, skal være til rådighed. Så hvis hele dit brystparti og alle dine ribben er spændt ind, fordi du er stresset, så kan du ikke trække vejret dybt. Og strubekomplekset, hvor lyden sidder, er ekstremt afhængig af kroppens balance og vejrtrækningen,” siger Amanda Thomsen.
Fascineret af vokalen
Fra hun var helt lille, har Amanda Thomsen ytret sig gennem sang. Sangen har altid været i hendes liv. Gennem den frikirke, hun er vokset op med, har hun sunget gospel, og allerede omkring 10-11-årsalderen begyndte hun til solosang. I gymnasietiden optrådte hun jævnligt på en jazzklub i Nyhavn hos en jazzpianist, hun mødte som 13-årig.
Hun smiler under opremsningen af møderne med musikken.
”Ja, jeg levede ret meget drømmen.”
Og hvad så med drømmen for fremtiden? Hvor drømte 16-årige Amanda Thomsen om, at det skulle føre hende hen, da hun stod på jazzklubben.
”Det er et svært spørgsmål at svare på,” siger hun.
”Mange drømmer om at stå på Orange scene på Roskilde, men jeg havde ikke nogen konkrete drømme. Jeg drømte om at leve et godt musikerliv og blive dygtig til mit håndværk. At lave de ting, jeg gerne ville, og have råd til at sige nej til resten.”
Håndværket for Amanda Thomsen virker særligt til at være en konstant forfinelse af vokalen. Hun har i hvert fald en helt særlig fascination af vokalen som et instrument i sig selv.
”Jeg har altid været meget optaget af vokalen. Måske også i en voldsom grad – der var ikke plads til andet i mit hoved, end at det bare skulle sidde helt perfekt.”
Men hvad er det i hendes øjne, der er så særligt ved vokalen?
”Vi har alle sammen vores egen stemme – det, synes jeg, er mega spændende. Der er ikke nogen, der lyder som dig eller mig, men alligevel kan vi sagtens have et fælles sprog om, hvordan vi behersker det.”
Stærk krop, stærk stemme
Drømmen om et godt musikerliv indebar også tidligt selv at undervise. Amanda Thomsen husker, hvordan hun allerede som 12-13-årig syntes, det var sjovt at tale med sine veninder om det, hun havde lært til solosangundervisning. Forklare dem tingene og mærke, hvor det også kunne vokse i andre.
”Jeg synes, det er givende også at kunne stille mig på den anden side af bordet og give noget tilbage og se lysten hos andre – jeg forstår dig ikke bare fra et teoretisk eller praktisk perspektiv, jeg forstår, hvad du vil.”
Amanda Thomsen forklarer, at hendes undervisning i høj grad har et kropsligt udgangspunkt. Og som sagt ikke bare i form af vejrtrækningsøvelser. Hun dykker med egne ord ned i anatomien – noget hun blandt andet tager med sig fra den treårige uddannelse, hun selv er ved at tage på Anne Rosing Instituttet.
”Det har ikke altid været en gængs ting i sangmetodikkerne at anerkende, at kroppen er en stor og vigtig spiller, at den faktisk er en del af din sangstemme. Vi kan træne kroppen til at være stærk og fleksibel de rigtige steder, og derfor er kropsfikserede, fysiske øvelser også en del af min undervisning,” siger Amanda Thomsen og nævner som eksempel et stræk i ryggen.
Kroppens faresignaler påvirker angsten
Og så er vi tilbage ved den holistiske tilgang. For hvorfor er det relevant at strække ryggen? Det er det for at frigive plads til lungerne, som måske er påvirkede af stress eller angst. Det er et eksempel på et faresignal, angsten manifesterer i kroppen, og i et sangperspektiv føler Amanda Thomsen sig rustet til at afhjælpe de kropslige reaktioner gennem sin undervisning. Og til at identificere angst og stress.
I nogle tilfælde fortæller eleverne det også selv. Og det er en helt særlig balancegang at mærke efter, om de har brug for at snakke om det eller vil direkte til sangen. Amanda Thomsen forklarer, at hun prøver at bruge en passende mængde tid på at lære folk at kende, så der kan blive skabt et fortroligt rum.
”Nogle fortæller mig tidligt, at de er sygemeldt med stress, eller hvad det nu ellers måtte være. Generelt intime ting. Og det skyldes nok, at de kommer ind i det her rum, hvor de ved, at de skal formidle noget af sig selv gennem sang. Det kan være helt terapeutisk, og så ligger det dem på hjerte at eksponere det.”
Det kræver, tilføjer hun, at man er pædagogisk og kan modtage det på en god måde.
”Men også at man er holistisk i sin undervisningsmetode og kan favne det. Og sørge for, at det lander det rigtige sted, så det kan være brugbart for undervisningen.”
De fleste af Amanda Thomsens elever går på Music Institute en hel sæson – altså lige knapt et halvt år. Kan hun mon så mærke, om deres angst- og stressniveau falder i den periode?
”Ja. Jeg oplever i hvert fald, at de kommer ind første gang på én måde, og går ud sidste gang på en helt anden måde.”
Har du lyst til at prøve at have Amanda som underviser? Book en gratis prøvetime lige her.