Når du spiller akkorder, anbefaler jeg, at du spiller alle tre akkordtoner i højre hånd og tilføjer grundtonen som bas i venstre hånd. Men, som vi så lige før, er det jo sådan, at akkorderne kan vendes om, sådan at deres klang kan varieres. Lad os lige se lidt mere på, hvordan det går til.
Det kan du gøre i højre hånd, ved at du spiller tonerne i en anden rækkefølge.
For C dur spiller du eksempelvis C i venstre hånd og tonerne C, E og G i højre hånd. Hvis du bytter om på rækkefølgen, så du spiller E, G, C eller G, C, E i højre hånd, får du akkorden i forskellige omvendinger.
På dansk hedder omvendingerne Grundstilling, 1. omvending og 2. omvending.
Her er 3 forskellinge måder at tage C-dur på:
Sådan bruger du akkordomvendinger, når du spiller en sang
Når du spiller en sang, så bruger du omvendinger af sangens forskellige akkorder til at sørge for at højre hånd spiller akkorderne så de ligger tæt på hinanden. Det er der to grunde til: Det det lyder bedre og mere sammenhængende, og det er jo også rart, at hånden skal flytte sig mindre.
(Lydeksempel af C- F- G- C med akkorder i grundstilling og omvendinger?)
I denne lydfil kan du høre hvordan de samme akkorder lyder, hvis de først spilles i grundstilling (uden omvendinger) og dernæst med nogen omvendinger, så de ligger tættere på hinanden. Prøv at lægge mærke til sammenhængen mellem akkorderne, når de spilles først uden omvendinger, og så bagefter, når de spilles, så tonerne faktisk ændrer sig så lidt som muligt, når akkorderne skiftes. Akkorderne skifter da, men det kan altså gøres på flere forskellige måder, og prøv at lægge mærke til, hvordan den sidste måde, den med omvendinger, virker mere helstøbt.
Lydfil: Akkorder uden og med omvendinger
Leaving on a jetplane
Leaving on a jetplane er en god sang, som består af de tre akkorder hele vejen gennem sangen.
Det er D, G og A, og de klinger de eksempelvis godt som vist nedenfor, lige omkring nøglehuls-c’et, det midterste C på klaveret. Husk at spille grundtonen i venstre hånd.
Leaving on a jetplane – Akkorder:
Både vers og omkvæd følger denne akkordrundgang:
|| D | G | D | G |
| D | G | A | A ||
D-dur i 2. version: