Glædelig jul og godt nytår
Inden julefreden sænker sig, og 2018 går på hæld, vil vi gerne nå at sige dig tak for året, der er gået og for en fantastisk sæson 🙏🏼🎶
Samtidig vil vi gerne give dig lidt information om, hvad det nye år bringer hos Music Institute – du kan godt glæde dig👇🏼
Nyt bookingsystem på trapperne – samme kvalitet, endnu bedre service
Vi arbejder lige nu på højtryk på at få de sidste detaljer på plads i vores nye bookingsystem, så det bliver endnu lettere for dig at booke dine lektioner, hvis du er klippekortselev eller blot ønsker at booke ekstra lektioner løbende.
Vi lover at give lyd fra os, når bookingsystemet er klar, og vi håber, at du vil have lidt tålmodighed med os endnu – vi arbejder stærkt på sagen 👨💻
Sæsonstart fra mandag d. 7. januar – lukket mellem jul og nytår
Vi går på juleferie fra den 23. december, og vi er tilbage på kontoret d. 2. januar 2019.
Forårssæsonen starter op fra mandag d. 7. januar, og vi glæder os allerede meget til at se dig igen 😄
Som udgangspunkt har du den samme tid som i efteråret, medmindre du hører andet fra os.
Ønsker du ikke at fortsætte efter jul, er det vigtigt, at du giver os besked hurtigst muligt, så vi kan slette din tid, sådan en ny elev på vores venteliste kan få glæde af din plads.
Vi ønsker dig og alle dine kære en rigtig glædelig jul, et godt nytår og masser af fed energi fra alle os hos Music Institute🎄🎶🎉