Vælg den rigtige computer med råstyrke til din musikproduktion

Vælg den rigtige computer med råstyrke til din musikproduktion

Er du på udkig efter en ny maskine til at producere din musik på, men er du i tvivl om, hvilken én det skal være? Så læs med her, hvor vi guider dig til at finde den perfekte computer til din musikproduktion.

Generelt

Når du laver musik, så er computerkraft supervigtigt; også selvom du optager og indspiller rigtige instrumenter. Det er nemlig utroligt hårdt for en computer at bearbejde live lyd, som indspilles og bliver processeret i samme moment. Med tiden er der kommet flere og flere digitale instrumenter til dit musikprogram, og nogle af instrumenterne kan være enormt krævende for dit maskineri. Nogle ”plugins” (lydprogrammer) har endda rigtige instrumenter indspillet, hvor du kan vælge lige præcis det instrument, du vil lege rundt med. Oftest er disse lyde optaget i rigtigt høj kvalitet og kræver derfor også mere styrke end andet. Det er ganske fint at lave musik på en bærbar computer, men det er klart, at en stationær i længden vil kunne yde mere og samtidig også opgraderes mere.

CPU (processor)

Hovedreglen er at du bør sigte efter en computer, som minimum er 4-kernet eller mere. Du vil godt kunne klare dig med 2 kerner, men kan hurtigt løbe ind i problemer, som dine projekter bliver større. Intel’s kendte i7-processor er et super godt udgangspunkt at starte med. Processoren kan beskrives som hjernen, og hvor hurtigt noget bliver udregnet eller kalkuleret.

RAM

Når det kommer til RAM, er det vigtigt at huske, at det er en af de komponenter, der lettest kan opgraderes senere. Dog skal det pointeres, at investerer du i en bærbar computer (laptop), så er det oftest svært at opgradere noget som helst, og derfor er det godt at tænke sig ekstra godt om her. Du bør som minimum sigte efter 8GB RAM til din maskine og gerne noget i stil af 16GB. RAM kan også beskrives ud fra, hvor mange forskellige opgaver, en computer kan klare på samme tid. Og hvad betyder det helt konkret? Det betyder, at hvis du har mange plugins åbne i dit musikprogram, så vil mængden af RAM betyde meget.

Grafikkort

Det vigtigste her er, at du kan se på skærmen, hvad der foregår. Om du har et gammelt grafikkort fra 2010 eller et splinternyt et, kommer ikke til at gøre en forskel for din musikproduktion.

Styresystem

Det mest oplagte er enten Windows 10 fra Microsoft eller en nyere version af OSX, hvis du producerer på en Apple-computer. Egentlig betyder dette heller ikke det store for din musikproduktion, men det er klart, at et nyere opdateret system kører mere stabilt.

Vi ønsker dig rigtigt god fornøjelse med din musikproduktion.



Få tips, tricks og videoerdirekte i din indbakke

0
    Din Kurv
      Anvend kupon