Brev til kulturministeren

Vi har på Music Institute of Copenhagen med stor interesse læst rapporten fra Musikskoletænketanken om landets musikskoler.

Og det var med endnu større interesse, at vi kunne læse, at der går flest børn fra velstillede familier på landets musikskoler. Overraskende var det dog ikke. Som privat musikskole går der også klart flest børn fra familier, der har styr på økonomien, hos os.

Vi mener, det er et problem, at de offentlige musikskoler er “de rige børns klub”, som Politiken skrev om rapporten. Musik har altid været en samfundsnedbryder. Et fællesskab, hvor vi vi lærer empati, integreres, forstår hinanden på tværs af sociale og kulturelle grupper og bliver stærkere som mennesker. Derfor er det ekstremt vigtigt, at de offentlige musikskoler ikke blot er for alle i teorien, men også er det i praksis.

Vi har selv oprettet en linje for socialt udsatte unge, som ikke selv har råd til at betale for musikundervisning. Men vi mener, det ville styrke Danmarks ungdom, hvis alle havde lige muligheder for at gå til musik. Og det mener vi ikke, alle har lige nu.

Det mener vi også er et problem ud fra et liberalt sindelag. Alle har i princippet ret til at gøre, hvad de vil. Men kontanthjælpsloft, integrationsydelse og andre økonomiske begrænsninger, der sættes for økonomisk dårligt stillede familier, rammer direkte børn som ikke har ansvar for deres families situation. Det går det sværere for dem at gå til musik eller andre fritidsaktiviteter, som ellers styrker deres mulighed for at blive mennesker, der bidrager positivt til danmarks udvikling og det danske fællesskab.

Vi håber, at du vil følge op på rapporten og dens konklusioner. At du vil arbejde for, at skævheden i hvem der kan gå til musik i Danmark, bliver mindre. Der er selvfølgelig en kulturel faktor i, hvem der går til musik, som man aldrig kan ændre på. Men vi er sikre på, at man med en relativt beskeden og målrettet indsats kan styrke musikskolerne som middel til at styrke sammenhængskraften og integrationen i Danmark. Al forskning viser også, at musikundervisningen styrker unge menneskers mulighed for at få et godt liv.

Det er også utroligt nemt for os bare at skyde på dig og ministeriet. Men det er slet ikke vores intention. Vi vil så gerne have, at flere i Danmark har mulighed for at spille musik. Og at flere har mulighed for at gøre det på en musikskole.

Derfor har vi også en række forslag til, hvad man kan gøre for at styrke inklusionen og mangfoldigheden på landets musikskoler:

1. I flere velstillede familier er musik ofte en mere integreret del af hjemmet end i socialt udsatte familier. Derfor er de også mere opmærksomme på, at musikskoler er en mulighed. Det er vigtigt, at vi aktivt forsøger at række ud efter socialt udsatte familier og familier fra områder i Danmark, hvor få søger til musikskoler. Vi mener, der er behov for, at landets folkeskolelærere i højere grad er opmærksomme på at guide socialt udatte unge i retning af musikskoler og musik. Vi mener også, at man med fordel kunne lave kampagner på landets folkeskoler, hvor man gør opmærksom på muligheden for at spille musik og gå på musikskole.

2. Der er brug for midler særligt målrettet socialt og økonomisk udsatte unge. Udover den kulturelle barriere er den økonomiske barriere den klart største hindring for at gå på en musikskole. Der er allerede flere steder mulighed for fripladser. Men der skal afsættes midler, som konkret har et sigte mod de, som ikke selv har råd til at betale for musikundervisningen. Samtidig kunne man også overvejer generelt at afsætte flere midler til de offentlige musikskoler, hvor der er alenlange køer, som kan gøre det næsten umuligt at komme ind.

3. De nye midler målrettet udsatte skal afbureaukratiseres. Musikskolerne skal have mulighed for selv at bestemme over et vidst beløb hver, så de hurtigt kan få unge ind på deres skoler og gøre noget der, hvor de mener, der er behov for det. Fripladserne skal være baseret på tillid – ikke på kontrol. Det kunne også være kommunerne, der råede over det beløb i stedet for.

4. Kommunerne skal også gøres opmærksomme på, at fripladserne og musikskolerne er en mulighed for socialt udsatte unge. Det kan være en mulighed for unge, der har problemer i skolen, men er særligt kreative, eller ensomme unge, som har svært ved at blive en del af et fællesskab. Musikskolerne kan her bruges som et aktivt middel til at afhjælpe sociale og psykiske problemer hos de unge, der er musikalsk interesserede.

5. Der er brug for ambassøderer, som kan tale positivt om musik hos landets unge. Særligt ambassøderer, som kan få fat i dem, der måske normalt ville se ned på musik og musikundervisning eller synes, at det var fjollet. Mønsterbrydere, rappere eller andre, som har brugt musik til at skabe en positiv udvikling i deres liv. Jeg vil også selv som en ung mand, der kommer fra økonomisk trange kår, gerne stå på mål for at fortælle om, hvad musik kan gøre for deres liv.

De fem idéer er selvfølgelig bare vores tanker. Vi er sikre på, at der er masser andre mennesker i musik-Danmark, som har gode idéer og inputs på området.

Men hvis du er interesseret i at tale mere om det, eller gerne vil forsøge at gøre noget på området, ja, så giver vi gerne kaffen og sætter tid af til en snak.

Kærlig hilsen
Rasmus Obitsø, Stifter og direktør
Music Institute of Copenhagen