10 gode sange til løbeturen

10 gode sange til løbeturen

Musik hjælper dig gennem løbeturen, men hvad skal man høre? Vi guider dig mod de rette sange til playlisten, når du skal ud at løbe.

Det skønne ved musik er, at det har sin plads i mange forskellige anledninger. For eksempel når man dyrker motion.

Og man behøver faktisk ikke kun tænke på musikken som et hjælpemiddel til at komme gennem løbeturen. Forskning viser, at musik før, under og efter løb har en positiv effekt på  udholdenhed, løbeøkonomi og restitution.

Men hver genre til sin tid. Det er selvfølgelig ikke al musik, der får adrenalinen til at pumpe. Så vi giver her et bud på 10 sange, der kan forbedre din løbetur.

1. ‘Dance Monkey’ – Tones And I

Det blev et kæmpe hit i 2019, og der er da også en hel særlig energi i nummeret, der giver en lyst til at danse. Det kan somme tider være den samme energi, man har brug for på løbeturen.

2. ‘Char’ – Crystal Castles

Fra første sekund er der et insisterende beat, som bare bliver ved. Og ved. Det er en af den slags sange, hvor man skal passe på med ikke at øge tempoet for meget, selvom den inviterer til det.

3. ‘Dancing On My Own’ – Robyn

Man kunne sådan set fremhæve flere sange fra svenske Robyns bagkatalog i denne kategori – Be Mine eller samarbejdet med Kleerup på With Every Heartbeat. Men på det her monsterhit fra 2010 ligger der et konstant beat i baggrunden til at hjælpe med tempoet.

4. ‘One More Time’ – Daft Punk

Den her er til de sidste meter af ruten. Det ligger også i titlen – én gang til. Beatet passer til den høje puls og bærer dig dig sikkert hjem.

5. ‘Built to Fail’ – Veto

Der er bestemt også plads til danske kunstnere på denne liste, og Veto er en oplagt kandidat. Faktisk kunne flere af sangene på deres album fra 2008, Crushing Digits, nævnes. Men særligt Built to Fail har en enerverende energi, som tvinger dig til at fortsætte, selvom luften begynder at slippe op.

6. ‘Firestarter’ – Prodigy

Det ligger næsten i titlen. Hvis du har lidt svært ved at hive dig op, så er Firestarter den rette kur. Den nærmest beordrer dig til at komme ud over stepperne.

7. ‘Run Baby Run’ – Paul Ritch

Ja, også her er titlen meget sigende. Der er ikke voldsomt meget variation i den mere end otte minutter lange sang, men det tunge technobeat hjælper dig med at holde det rette tempo og en høj energi.

8. ‘Freed From Desire’ – Gala

Simple bangers fra 90erne har også sin berettigelse på denne liste. Beatet er lige på fra starten. Og det er måske særligt indledningen af sangen, der kan få adrenalinen i kog. Men lyden af fest i 90erne – og måske lidt på fodboldstadions – fortsætter hele vejen igennem.

9. ‘ Cry For You’ – September

Af og til kan forsangeren og teksten give et ekstra skub oven i det energiske beat i baggrunden. Det er tilfældet i denne 00er-basker. Det er sådan en sang, der kan puste lidt til noget ekstra motivation – især hvis man selv har lignende erfaringer med en gammel flirt.

10. ‘Trouble Is (Tiësto Remix) – Turboweekend

Hvis det er en af de løbeture, hvor man har lyst til at presse sig selv til det yderste, så er dette hit, hvor den verdenskendte DJ Tiësto møder Turboweekend, nødt til at være på playlisten. Sangen rammer balancen mellem techno og pop, hvor man kan synge med inde i hovedet, men også bare lade sig rive med.



Få tips, tricks og videoerdirekte i din indbakke

0
    Din Kurv
      Anvend kupon